Hundefys.net • Slagelse Dyrehospital A/S

 

 

 

 

 

Gigtsygdomme og deres behandling på Hundefys.net

 

Hofteledsdysplasi og gigtsygdomme:

Hvis din hund får stillet diagnosen gigt eller hofteledsdysplasi (HD), starter et helt nyt kapitel af dens liv. Ofte vil hunden have smerter, som den skal medicineres for, og højst sandsynligt vil den ikke være i stand til, at holde det samme aktivitetsniveau som den før har haft.

Træning i en WaterWalker er perfekt, hvis din hund lider af gigt eller HD. Denne skånsomme metode overbelaster ikke de syge led, men genopbygger muskulaturen i området og øger smidigheden i leddet.

Hvis hundens muskler er veltrænede og stærke er belastningen af leddene ikke så stor når hunden er i bevægelse. Det er vigtigt, at man planlægger et nænsomt træningsforløb, så hunden ikke overanstrenges, og smerterne dermed øges. Man skal være opmærksom på, at hunden ikke bliver rask af træning eller fysioterapi, men at det hjælper med at forbedre livskvaliteten og mindske smerterne.

 

Fodring

I dag findes der flere forskellige fodertyper, der er fremstillet specielt til hunde med ledproblemer. Disse diæter virker ved at forbedre den ødelagte brusk i leddene, og er et godt supplement til træning og medicinering.

Kontakt Slagelse Dyrehospital for yderligere information.

 

Aktivitet

En hund med gigt eller hofteledsdysplasi skal ikke holdes i ro, men har tværtimod gavn af motion. Dels for at undgå overvægt, og dels for at holde leddene smidige og hunden i god fysisk form. Aktiviteterne bør dog tilrettelægges så hunden ikke overbelastes.

 

 

 

 

Info »

Hundefys.net er en afdeling af Slagelse Dyrehospital A/S, som samler de ydelser vi råder over til træning og genoptræning af hunde.

 

Kontakt os »

Adresse: Rugvænget 12, 4200 Slagelse

Mail: mail@hundefys.net

Telefon: 58 50 51 61

 

Husk at »

Træning i vand er en velkendt metode. Med en WaterWalker får man det bedste ud af denne træningsform.

Metoden træner netop de muskler, som hunden har mest brug for når den går og løber. Samtidigt skånes knogler og led mest muligt.